Muscat de Rivesaltes
Muscat de Rivesaltes vine fremstilles udelukkende af Muscat-druer. Både Muscat Blanc à Petits Grains og Muscat d'Alexandrie anvendes (som den eneste af de franske Muscat-hedvine). Muscat de Rivesaltes vinificeres som hvidvin med kort skindkontakt, presning af druerne og gæring ved lav temperatur, hvorefter druespritten tilsættes den klarede most. Vinene lagres meget kort tid reduktivt i tanke og tappes tidligt på flaske for at bevare mest mulig friskhed og aroma. De sælges med eller uden årgang på etiketten
Smagen af Muscat de Rivesaltes...
Muscat de Rivesaltes har en helt lys, gulgylden farve og parfumerede aromaer af friskplukkede druer, gule og eksotiske frugter, citrus, orangemarmelade, pære, fersken, abrikos, melon og blomster, især roser. Smagen er sød til meget sød, fyldig og fed med lav syre, men med en frisk, saftig frugt.
Hvad spiser man til en Muscat de Rivesaltes...
Muscat de Rivesaltes udgør en fortræffelig og frisk
velkomsdrink.
Den kan nydes til en foie gras terrine eller til indisk og thailandsk mad.
Muscat de Rivesaltes kan ledsage blåskimmelost. Den lyse vin kan
også udfordres med en blåskimmelost af stærk kaliber, som en kraftig
roquefort eller en Sct. Clemens.
Til dessert passer vinene til is baseret på citrus, fersken, abrikos, melon,
ananas, pærer, hindbær og jordbær.
Muscat de Rivesaltes med forårsruller
Billeder: Anders Schønnemann / CIVR
|